Den nye by

Den nye lille by udenfor de gamle volde skulle hedde Skt. Annæ by, men...

Nyboder var en del af en større plan, som Chr.4 havde få lavet tegninger til allerede i 1625-1627. Planen blev kaldt ”Octogonplanen” og tog udgangspunkt i anlæggelsen af en stor ottekantet plads, hvorfra lige veje som i et edderkoppespind skulle stråle ud gennem den nye bydel mod det nyetablerede voldsystem og kastel.

 

Men ikke alt går som planlagt, og det eneste af denne plan der kom til udførelse var det diagonale gadeforløb i Nyboder, som i dag næsten er forsvundet, men dog stadigvæk kan ses på nogle af Nyboders skråt afsluttede karréer.

 

Den nye bydel skulle bære navnet Skt. Annæ, og var sågar udrustet med en stor rund kirke, der skulle kunne måle sig med Peterskirken i Rom. Skt. Annæ Rotunda blev dog aldrig færdigbygget og nåede kun op i ca. 16 meters højde, hvorefter projektet på grund af krig og dårlig økonomi blev indstillet. Den ufærdige kirke blev nedbrudt, og mange af byggematerialerne blev genanvendt ved en udbygning af Skt. Annæ skansen – det senere Kastellet. Det var oprindeligt Chr.4’s ide, at den nye lille by udenfor de gamle volde skulle hedde Skt. Annæ by, men navnet fængede aldrig rigtigt an i daglig tale, og selv i officiel omtale blev navnet med tiden til Nyboder.

 

Kopi af Kobberstik 1658 kopieret som tegning 1879. | København set fra søsiden. På billedet ses Rosenborg samt den aldrig færdigbyggede kirke Sankt Annæ Rotunda, der skulle have tjent som Nyboders kirke. Byggeriget blev endelig sløjfet i 1663, da var det nået op i ca. 16 meters højde. Byggematerialet fra den aldrig færdigbyggede kirke blev bl.a. genbrugt i Kastellet.

Det Kongelige Bibliotek    

 

Oprindelsen til dette navn skyldes højst sandsynligt, at der før vore dages Nyboder allerede var blevet anlagt boliger for flådens personel i begyndelsen af 1600-tallet i området nær Holmens Kirke. Disse boliger blev kaldt for ”Skipperboderne”. Derfor blev Chr.4’s nyanlagte boliger nu de ”Nye Boder”.